Seksualpolitik

Formålet med denne seksualpolitik er, at give retningslinjer for, hvordan skolens elever vejledes i at håndtere deres seksualitet og at give medarbejderne retningslinjer for, hvordan de kan håndtere spørgsmål om elevernes seksualitet i de former, den kan komme til udtryk.

Eleverne på skolen modtager seksualundervisning efter folkeskoleloven, og kan ikke fritages fra denne undervisning. Det er en målsætning at lærere og pædagoger er åbne, lyttende og fordomsfri i samtaler med eleverne om seksuelle emner og bruger ord og vendinger som passer til børnenes alder og udviklingstrin.

Formålet er, at eleverne bliver så vidende og afklarede om egen seksualitet, at de ikke kommer til at krænke andre, idet vi ved, at børn med særlige behov kan være særligt udsatte for at blive seksuelt krænkede eller komme til at krænke andre.

Endelig er det en målsætning at beskrive et beredskab og en handleplan for medarbejdernes handlemuligheder, hvis seksuelle krænkelser alligevel skulle finde sted.

”Ifølge WHO er seksuel sundhed en tilstand af fysisk, mental og social trivsel relateret til seksualitet.

Det kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, såvel som muligheden for at sikre seksuelle oplevelser, fri for tvang, diskrimination og vold.

I forhold til seksuel sundhed har Sundhedsstyrelsen derfor fokus på seksuel trivsel i alle livets faser og ikke kun på reduktion af sygdomme og uønskede graviditeter.

Seksuel (risiko)adfærd er resultatet af en lang række indre og ydre påvirkninger og varierer derfor fra menneske til menneske i forhold til alder, personlig udvikling, sundhedstilstand, livsfase, familie-, gruppe- og partnerkontekts.

Indsatser som har til formål at fremme den seksuelle sundhed og trivsel handler – udover at formidle viden – om at øge borgernes selvværd, bevidsthed og personlige styrke til at modstå pres til at indgå i et uønsket seksuelt forhold.”

(kilde: www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/seksualitet)

Krænkende adfærd/seksuelle overgreb er, når nogen tvinges til at foretage seksuelle handlinger eller involveres i seksuelle aktiviteter, som de ikke ønsker, eller ikke kan forstå konsekvenserne af og derfor ikke er i stand til at give samtykke til.

Det kan involvere fysisk kontakt, men behøver ikke at gøre det. Vi er opmærksomme på, at også internettet og mobiltelefoner kan være arenaer, hvor vores børn og unge kan være udsat.

På Sorgenfriskolen har vi aftalt rammer for, hvordan vi forholder os til elevernes seksualitet, så både elever og medarbejdere kan føle sig trygge.

Det betyder konkret, at den enkeltes seksualitet principielt hører til privatsfæren.

Det betyder endvidere, at seksuelle handlinger foregår i fritiden og ikke er foreneligt med ophold på skolens område. Denne opfattelse gælder også andre sammenhænge, hvor skolen er ansvarlig for eleven, så som ekskursioner, lejrskoler o.a.

I tilfælde hvor det kommer til skolens kendskab, at sådanne handlinger pågår eller har fundet sted, skal skolen i samarbejde med forældrene, foretage en passende opfølgning.

Eleverne skal have mulighed for at udvikle en naturlig interesse for eget og modsatte køn, med den overvågning der er nødvendig for at sikre, at ingen får overskredet deres grænser og skolens retningslinjer bliver overholdt.

• Eleverne har ret til private toiletbesøg, det vil sige alene og med lukket dør.
• Så vidt det er muligt, har eleverne ret til en ansat af samme køn ved omklædning, bad og evt. hjælp til toiletbesøg.
• Når eleverne har brug for hjælp til personlig hygiejne, skal man i samarbejde med forældrene blive enige om, hvilken konkret hjælp der er brug for og hvordan den ydes.
• Eleverne må gerne være kærester, men i skoletiden accepterer vi kun at holde i hånd.

Medarbejderen har pligt til at orientere ledelse, kolleger og evt. forældre om observationer og evt. uhensigtsmæssig seksuel adfærd blandt eleverne.

Medarbejderen må/skal ikke finde sig i sexchikane, dvs. grænseoverskridende handlinger fra elever.

Medarbejderen skal have en bevidsthed om egen seksuel udstråling fx ift. påklædning.

Følgende spørgsmål og svar er gældende retningslinjer for samvær med børn på Sorgenfriskolen

1.

Spørgsmål:

Kan man tage på tur alene med en gruppe børn? – eller alene med et enkelt barn?

Svar:

Ja det kan man godt, hvis man i øvrigt vurderer, at det kan foregå pædagogisk forsvarligt. 

2.

Spørgsmål:

Kan man som voksen sove sammen med dem? f.eks. på en lejrskole?

Svar:

Ja det kan man godt.

3.

Spørgsmål:

Kan man tage bad sammen med børnene og de unge efter fodboldkampen, i svømmehallen, på kolonien?

Svar:         

Ja det kan man godt. Fra 3. klasse kan det dog kun forekomme i kønsopdelte grupper.

4.

Spørgsmål:

Kan man have bar mave eller top på?

Svar:         

Nej det må man ikke på skolen, da hovedreglen er, at man aldrig må gå udfordrende påklædt. (Der vil kunne forekomme undtagelser, hvor det er mere naturligt – f.eks. i svømmehal, på stranden osv.)

5.       

Spørgsmål:

Kysser man børnene (på munden/kinden)?

Svar:         

Nej – og børn kysser ikke voksne.

6.

Spørgsmål:

Hvad gør man, når man skal skifte et lille barn? Eller et større barn? Er man alene, har man åben dør?

Svar:         

Man kan godt skifte et barn alene – uanset alder. Af hensyn til det etiske i situationen for barnet, skal det foregå for lukkede døre. Ledelsen er altid orienteret om børn der er urenlige og derfor har brug for denne hjælp.

7.

Spørgsmål:

Tager man børnene på skødet? Når de er 4 år, når de er 12 år?

Svar:         

Mange børn på Sorgenfriskolen har en lavere udviklingsalder end levealder. Af pædagogiske grunde er reglen, at efter 2.klasse tager personalet ikke børn på skødet.

8.

Spørgsmål:

Kan man hjælpe børnene med at tage tøj af og på? Når de er 4 år, når de er 12 år?

Svar:         

Ja det kan man godt, hvis der er behov for det – uanset alder.

Ved mistanke om seksuelle overgreb på en elev - også uden for skoletiden – kontaktes ledelsen og der tages stilling til, om der skal foretages underretning til kommunen.

Ved mistanke om, at en elev eller medarbejder har begået seksuelt overgreb på en elev i skoletiden, skal man:

1. Sikre at skadelidte og skadevolder er ved kendte medarbejdere
2. Forebygge farer for nye overgreb her og nu.
3. Straks kontakte ledelsen, der aftaler, hvem og hvordan øvrige implicerede kontaktes og hvilke tiltag, der skal foretages.
4. Hvis en medarbejder bliver udsat for et seksuelt overgreb fra en elev, kontaktes ledelsen straks.

http://www.emu.dk/omraade/gsk-l%C3%A6rer/ffm/sundheds-og-seksualundervisning-og-familiekundskab

Det er vigtigt at kende tegn og signaler på, at en elev kan have været udsat for et seksuelt overgreb. Nogle tegn er tydelige, andre er svære at få øje på.

Listen her er ikke en facitliste, men eksempler på tegn og signaler på, at et barn mistrives, måske som følge af overgreb

• Ændret personlighed eller adfærd. Eleven siger og gør ting, som han eller hun ikke plejer. Fx: græder umotiveret, er angst, har svært ved at koncentrere sig og svært ved at skabe sociale kontakter.
• Manglende lyst til eller bange for at være på bestemte steder, fx: gå i skole, fritidsklub, bosted, dagtilbud.
• Manglende lyst til eller er bange for at være sammen med bestemte personer.
• Depression. Eleven bliver indadvendt og ulykkelig.
• Lav selvfølelse. Eleven mister troen på sig selv, bliver meget usikker og selvudslettende.
• Tilbagetrækning. Eleven mister kontakten med vennerne eller holder op med at gå ud.
• Søvnløshed. Eleven kan ikke falde i søvn, sover dårligt eller har gentagne mareridt.
• Forringet taleevne eller indlæringsevne. Eleven kan ikke huske ord, begynder at stamme og får sværere ved at lære nyt. Nægter at tale om bestemte ting, bestemte hemmeligheder.
• Tab af færdigheder. Eleven kan ikke længere gøre ting, som han ellers kunne tidligere.
• Spiseforstyrrelser. Eleven spiser ikke eller spiser usædvanligt meget
• Selvskadende adfærd. Eleven slår, sparker, kradser eller bider sig selv – eller skader sig selv på andre måder
• Udadreagerende adfærd. Eleven slår, sparker, kradser eller bider – eller laver skader på andre måder.