Antimobbehandleplan

Igennem Sorgenfriskolens handleplan mod mobning ønsker vi at sikre skolens vision: Et godt sted at være - et godt sted at lære. Det er endvidere en ambition at alle bliver bevidste om, at det er et fælles ansvar, at ingen bliver mobbet. Alle på skolen har, i samarbejde med forældrene, ansvar for og del i denne indsats.

På Sorgenfriskolen er elevernes trivsel i fokus, det afspejler sig i vores gode resultater af trivselsmålingen. Vi bestræber os på at fastholde denne tryghed gennem det daglige arbejde i skole og sfo. Vores kultur tager afsæt i den systemiske tænkning, anerkendende tilgang med fokus på det relationelle. Der gøres et stort arbejde for at inddrage eleverne via elevrådet, hvor temaet mobning er på ved hvert elevrådsmøde. Samtidig har vi et godt og tæt forældresamarbejde - alle vigtige elementer, der er med til at skabe god trivsel og et trygt læringsmiljø.

På Sorgenfriskolen ønsker vi at tydeliggøre definitionen af mobning, og give eleverne støttende redskaber til at kende forskel på forskellen på mobning, konflikt og drillerier. 

Mobning:

"Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person.

En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer".

Ved negative handlinger, forstår vi på Sorgenfriskolen, handlinger som kan være verbalt, digitalt eller fysisk dominerende, nedsættende eller udsætter handlinger mod andres vilje, ønske og trivsel.

Hvad er ikke mobning:

Konflikt:

En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige.

Drilleri:

Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt.

Generende drillerier:

En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Et vigtigt forvarsel om mobning.

I alle skolens og sfo’s aktiviteter er der opmærksomhed på det inkluderende fællesskab, der er basis for god trivsel. Vi har en tæt kommunikation der sikrer muligheder for at fange en uheldig udvikling i opløbet og pædagogiske tiltag, der giver den enkelte elev redskaber til at håndtere eventuelle udfordringer - i klasserummet, skolegården og i digitale fællesskaber. Eksempelvis en særlig opmærksomhed før frikvartererne på, at alle har noget og nogle de kan lave/være sammen med. Eventuelle problematikker tages op i umiddelbar forlængelse af episoden.

Der bliver etableret arbejdsfællesskaber og afholdes fester på tværs af klasserne, der er med til at give kendskab til hinanden i forskellige situationer. Andre fællesskabsdannende aktiviteter vi har er: lejrskoler, elevsamtaler, SFO for alle klasser, aftenklub.

Ligeledes tales der ved forældremøderne om klassens sociale liv og forældrenes rolle.

Via elevrådsmøderne er der kontinuerlig opmærksomhed på temaet. 

Der arbejdes struktureret med materialer som KAT-kassen, Trin for Trin og Værdier på spil. Der uddannes både lærer og pædagoger i forebyggelse og håndtering af mobning.

Elevhandleplan: 

(punkter fremkommet via elevrådsarbejde på elevrådsmøde efteråret 2016)

• Ser man mobning skal man sige det til en voksen
• Man skal forsøge at stoppe det. Tale sammen i klassen om eventuelle problemer.
• Forsøge at ignorere det og sige det til en voksen hvis man udsættes for mobning. (En voksen kan være en gårdvagt, lærer/pædagog, Axel, Christian eller ens forældre.
• Hvis man vil forebygge mod mobning kan man lave noget sammen i sin klasse
• Man skal lade vær’ med at mobbe
• Forsøge at invitere andre med til en leg
• De store klasser kan evt. være en støtte i skolegården til at hjælpe de små, hvis der opstår problemer eller hjælpe med at finde på lege

Voksenhandleplan:

• Gå til rette vedkommende med din viden – elevens lærer eller pædagog
• Lærer eller pædagog inddrager teamet
• Teamet afdækker omfang og kontekst
• Forældrene til både den mobbede og mobberen inddrages altid
• Der indgås konkrete skriftlige aftaler, der stopper mobningen
• Der træffes konkrete aftaler om opfølgning på den konkrete mobbesag og på forebyggende indsats, således at gentagelse imødegås
• Skolens AKT kan inddrages, hvis det skønnes nødvendigt
• Nærmeste leder orienteres altid om mobningen og den iværksatte plan
• Lærer eller pædagog gemmer kopi af referater fra møder og skriftlige aftaler i logbogen

Hvis mobningen fortsætter sker følgende:

Ledelsen vil i samarbejde med personalet komme med en løsning, som sikrer en tryg skolegang for mobbeofferet.